Sæson
Vin



F E B R U A R
Et skønt glas frisk, fransk hvidvin - eller et glas rødvin med mørke bær og varme krydderier, der varmer i vinterkulden.
Domaine Les Roques Blanc 2023
Glas 85 kr. Flaske 400 kr.
Hvidvin fra Sydfrankrig med en delikat friskhed og en diskret cremet fylde. Når man dufter byder vinen på saftige hvide frugter, citrus og et strejf af brioche. Smagen er knasende frisk og læskende. Domaine Les Roques blev grundlagt af den anerkendte Jean-Marc Boillot, der normalt huserer i Bourgogne, og vinen bliver naturligvis lagret på Bourgognefade. Vingården ligger i Pic Saint Loup i Languedoc, lidt nord for Montpellier og 30 kilometer fra Middelhavet. Områdets klima giver varme dage, frisk luft fra Mistralvinden og kølige nætter. Druer: Clairette og Macabeu.
Mas de Bressades 2022, økologisk rødvin
Glas 90 kr. Flaske 450 kr.
Denne sydfranske rødvin er fyldig og rund og byder på mørke bær, varme krydderier og et elegant strejf af sort peber. Vinen består af 95 % Syrah og 5 % Grenache fra 40–45 år gamle stokke og modner 12 måneder på franske egetræsfade, hvilket giver vinen struktur og dybde. Vingården ligger i Costières de Nîmes blandt de ikoniske galets roulés – rullesten, der lagrer varmen fra solen om dagen og frigiver den langsomt om natten. Det giver druerne optimal modenhed og intensitet. Vinen er dyrket økologisk.
Priserne på hjemmesiden er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer og udsolgte varer.
Vi tager imod bordbestilling på kontakt@zaetteberg.dk.
Du modtager en bekræftelse på e-mail, når dit bord er reserveret.